Interessentforum

Assens Lokalråd har været medlem af Interessentforum.
Interessentforum blev nedsat af Assens Byråd. Opgaven var at være sparringspartnere for den politiske styregruppe omkring udvikling af en masterplan for Assens by og havn. Realdania og Assens Kommune finansierede 2 mio. kr. til formålet. Projektperioden har været ca. 1 år. Ultimo juni 2019 vedtog Assens Byråd masterplanen. Realdania besluttede at støtte planen med 10 mio. kr. Assens Byråd bevilgede samme beløb til at påbegynde første del. Læs hele planen på Assens Kommunes hjemmeside www.assens.dk

Firmaet BARK var konsulenter på opgaven. Der er undervejs gennemført flere BYMØDER, hvor alle borgere blev inviteret med ind i processen.
Assens Lokalråd opfordrede så mange borgere som muligt til at involvere sig i udviklingen af byen og havnen. Den endelige version findes på www.assens.dk.

To konkrete resultater af borgerinvolveringen er åbningen af Jordbassinerne og etableringen af Molelauget.

I jordbassingruppens arbejde deltager Grete Mouret og Dorte Bruun fra Lokalrådet. Det har været en kæmpe succes med uddeling af rigtig mange brochurer på flere sprog, mærkning af vandrestier osv. Der er blevet skiltet fra vejen og flagene hejses i sæsonen. Jordbassinerne er blevet kendt og nu også markedsført som en attraktion. Jordbassingruppen er blevet en gruppe tilknyttet Assens Lokalråd.

Molehuset på Midtermolen er blevet åbnet. Molelauget er blevet etableret. Der er afholdt masser af aktiviteter i huset henover sommeren. Opera, foredrag og i 2021 en stor udstilling, hvor bl.a. Assens Lokalråd har udstillet. Lokalrådets generalforsamling i 2021 blev afholdt i Molehuset. I 2024 er Molelauget blevet lukket. Huset skal indgå i etableringen af Kyst- og Lystfiskercentret på Midtermolen.

Kulturkajen er blevet etableret i „det røde rådhus‟ på havnen. Biblioteket er blevet flyttet til Kulturkajen sammen med flere andre spændende aktører. Pladsen foran er blevet omdøbt til Willemoes Plads. Den er blevet beplantet med oversvømmelsesstærke planter.

BARK – Udkast til Strategi